Fodbindingen begyndte ved hoffet i det 11. århundrede og spredte sig derefter til alle samfundslag. Trenden døde ud i første halvdel af det 20. århundrede.
Processen for at få fødderne til at se sådan ud tog to år – og var det rene tortur. Møderne begynde at binde pigerens fødder mens knoglerne stadig var bløde og føjelige… Pigerne var blot 5 år… Hver anden uge blev der skiftet til nye sko – som var en halv centimeter kortere end de forrige.. – igen.. AV AV AV!!!
Det var vigtigt at få pigerne til at gå under processen for at fremskynde forrådnelsen af kødet og sikre, at knoglerne var brækket ordentligt… Og ja efter to år i forbinding var foden nærmest død og følelsesløs… Og fire af tæerne var krøllet sammen under foden… det kan umuligt ha’ været behageligt….
Men.. Hvorfor gør det??
De bundne fødder var altafgørende for en kvindes skønhed… – SKØNHED?? WHAT?? Altså på de billeder.. der ser jeg alt andet end skønhed.. Men altså en smuk kvinde med naturlige eller for store bundne fødder ansås for grim, hvorimod en grim kvinde med smukt bundne fødder blev anset for smuk…. – jaaa… det gav nok mening dengang..
Men fødderne viste også en kvindes karakter… Havde en kvinde for store fødder anses hun nemlig for at være doven og utålmodig – og hun ville derfor ikke blive en god kone….
Men disse fødder var selvfølgelig også erotiske… De bundne fødder indtog nemlig en central rolle i kinesiske mænds frække fantasier og blev genstand for fanatisk tilbedelse. Selv lugten fra det rådnende kød kunne virke ophidsende og tanken om at stikke tåspidsen ind i næseboret… ja.. det var dirty…
Hvad er der at sige om denne trend.. som heldigvis hører fortiden til.. Ja.. hold da op, hvor har man lidt for skønheden.. men gør vi det egentlig ikke stadig i dag? Botox og silikone bryster…?? Er dét det samme?? Og hvorfor overhovedet have denne trang til at ændre på, hvordan vi er skabt??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar